Hannik rykkede ud til Æblets dag på Hannæs-Østerild skole i Frøstrup

FRØSTRUP: Foreningen Hannik, der driver Frøstrup Gl. Kro og andre bæredygtige initiativer i Energipunkt Frøstrup, var torsdag i indsats med æblepresseriet på Frøstrups skole.

Alle elever havde æbler med hjemmefra og de blev presset til den lækreste rene saft i store mængder.

En klasse fik presset hele 30 liter.

Frivillige ”æblemænd” fra Hannik kom med kværn og æblepresser, så der var æblesaft til alle.

Derudover blev der lavet mange forskellige aktiviteter som handlede om æbler.

Der blev bagt boller med restproduktet fra presningen, lavet æblechips og også en æblesuppe.

Lærerne havde virkelig lagt sig i selen med æblekunst, konkurrencer og viden om æbler.

Børnene var meget engagerede og følte virkelig de kunne være med til at gøre en forskel og få noget godt ud af de æbler mange har i haven. Det var mange både gamle og nye sorter, der kom i presseren.

Foreningen Hannik er både på kroen og i Energipunkt Frøstrup i gang med bæredygtige aktiviteter for børn og voksne og håbet er at energipunktet kan udvikle sig til et decideret klimaværksted.

Dagens engagement fra børnenes side viser det er den rette vej.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...