Samtidig er der oprettet et netsted, hvorfra man kan downloade billetter til oplevelser med begrænset deltagelse på grund af coronaen

THISTED: Tour de Thy, som er en fælles platform for Thy Detailforum, Thy Erhvervsforum og Thy Turistforening, uddeler i løbet af uge 30 hele 25.000 flyere på butikker og overnatningssteder i hele Thisted Kommune, ligesom man har oprettet et sted på nettet, hvorfra man kan downloade billetter til de arrangementer, der har begrænset plads under coronakrisen, nemlig: https://tourdethy.billetexpressen.dk

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Thy Detailforum, der dækker handelsbyerne Thisted, Hurup, Hanstholm og Nr. Vorupør:

- Formålet er at informere turister og alle andre om mulighederne for at finde informationer om, hvad der sker i Thy, og hvorfra man samtidig kan hente billetter til de mange gratis arrangementer. Men også at informere om, at vi i Thy har gode handelsbyer, hvor man kan finde gode tilbud, masser af oplevelser for hele familien og få en fremragende service, fortæller handelschef Michael Vendelbo fra Thy Detailforum.

Tour de Thy projektet dækker hele Thy:

- Derfor opfordrer vi alle arrangører af oplevelser, man gerne vil have gratis fokus på over for vores gæster i Thy, til at få deres arrangementer med på Tour de Thy platformen. Det er ganske gratis og sker ved henvendelse til Thy Detailforum, fortæller Michael Vendelbo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...