BADMINTON: 34 lokale spillere er med, når Fjerritslev Badmintonklub er vært for et stort nordjysk stævne i weekenden 23.-24. november

FJERRITSLEV: Der kommer op mod 200 badmintonspillere fra store dele af Nordjylland, men også flere længere sydfra, når Fjerritslev Badmintonklub afvikler »FJERritslev Open« i weekenden 23.-24. november.

Ikke færre end 34 lokale spillere er med i de næsten 350 kampe, der bliver afviklet i løbet af lørdag og søndag. Deltagerne fordeler sig fra U9 og helt op til U17/19.

Det gigantiske stævne bliver afviklet i Idrætscenter Jammerbugt, hvor Han Herred Hallen med sin karakteristiske grønne farve på de buede vægge er med til at sætte den helt rigtige ramme om badmintonspillet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...