Udvidelse har lang udsigt

0
Fra Bulbjerg er der udsigt til Lildstrand, men udsigten til en udvidelse af Nationalpark Thy mod øst langs Vigsø Bugt er længere. Foto: Henrik Louis
– Tanken er tænkt og diskussionerne er begyndt, men første skridt er at samorden de forskellige muligheder.

Torben Juul-Olsen, formand for bestyrelsen i Nationalpark Thy, orienterede på bestyrelsens seneste møde om, en eventuel udvidelse af nationalparken til at omfatte arealer øst for Vigsø op mod Lildstrand og Bulbjerg, et projekt, der er skitseret af en lokal arbejdsgruppe.

– I forhold til en eventuel udvidelse af nationalparken er det her og nu fornuftigt at være på banen og se på muligheder. Men det vil være en lang proces, hvor der både kan være muligheder i retning af Bulbjerg eller ved Krik Vig, som også har været nævnt i forhold til en udvidelse, siger Torben Juul-Olsen.

Han tilføjer, at en udvidelse også kræver, at nationalparken har økonomi til det. En udvidelse uden flere penge til at drive nationalpark vil betyde, at de penge, der er til rådighed skal “spredes” over et større område.

– Som tingene står lige nu, er en udvidelse ikke noget, der ligger lige for. I bedste fald vil det være en mulighed, der kan skrives ind i en ny nationalparkplan, der får virkning fra 2022, siger Torben Juul-Olsen uden at sætte en retning for, hvor nationalparken skal udvides.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close