To gange hole-in- one på hul 3

0
Dorthe Nørgaard modtager den traditionelle whisky for præstationen. Foto: Ingerlise Nielsen & Jammerbugtens Golfklub
Hole-in-one er et meget sjældent udført golfslag, der både kræver dygtighed og held – og i den forløbne uge skete det alligevel to gange på samme hul på golfbanen i Starkær.

I lørdags var det Dorthe Nørgaard fra Nordvestjysk Golfklub, der var på besøg, og på banes 3. hul skulle hun blot bruge ét slag for at sende bolden i hul.

Torsdag var det på samme hul klubbens egen spiller Poul Jørgen Lyebalk, der lavede det perfekte slag. Poul Jørgen var på banen med seniorklubben og blev modtaget i klubhuset med klapsalver af dagens øvrige spillere. Og det var der ekstra god grund til, for Poul Jørgen har været så dygtig og heldig, at han nu har lavet hole-in-one to år i træk – flot.

Begge spillere har, af klubbens hole-in-one sponsor – VVS firmaet Kaj Rasmussen – modtaget en flaske whisky som traditionen foreskriver.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close