Tilmelding i Fjerritslev til “Rigtige mænd”

0
Findes der mon også nogle rigtige mænd i Fjerritslev?
Når TV-serien “Rigtige mænd” til april igen løber over skærmen, får mænd i Jammerbugt Kommune mulighed for også at være rigtige mænd.

1. marts åbnede tilmeldingen til at være med i den landsdækkende mandehørm, som vi kender det fra Lindy, smeden og de andre gutter fra “Rigtige mænd” på DR1. Rigtige mænd ude i landets kommuner kan denne gang være med lokalt, hvor der er ved at blive dannet træningsfællesskaber. Flere og flere melder sig til – foreløbigt deltager 60 kommuner.

Det er landsdækkende, sjovt og meget anderledes måde at træne på. Og det er en god chance for at gøre noget sammen i fritiden, enten med familien, vennerne eller kollegerne.

Det er ikke “motionsnørder”, som idrætsklubberne søger til at være med, alle mænd der har lyst kan melde sig til at dyrke motion i et af Jammerbugt Kommunes mange idrætstilbud.

Rigtige mænd i Jammerbugt er velkomne til at begynde at træne inden DR’s serie starter op. Ellers er idéen, at de lokale rigtige mænd følger seriens mænd. Hver uge får mændene en opgave, som de skal løse – og de får også nogle tests, for at se, hvilken “alder” de har – og for at følge deres fremskridt i løbet af perioden.

24. maj danner Gateway i Blokhus rammen for et stjerneløb.

Egentlig er stjerneløbet ikke et løb, men snarere et spejder-arrangement, hvor alle tilmeldte hold i Jammerbugt Kommune konkurrerer. Ordet løb er lidt misvisende, for deltagerne kan godt cykle i stedet for.

I Fjerritslev er der informationsmøder torsdag 23. marts i Fjerritslev Hallen, kl. 16.30 – 17.15.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close