Tillykke med de 100 år til Fjerritslev Tryk

0
Foto: Bent Bach Fjerritslev Trykkeri, Østergade Fjerritslev. 100 års jubilæum
Bordene bugnede af mad, da familien Eigenbroth inviterede til reception i anledning af, at Fjerritslev Tryk har været i familiens eje i 100 år. Receptionen blev holdt de trykkehallen, hvor de massive maskiner skabte en perfekt kulisse og gæsterne var inviteret til at spise ved borde kreeret af enorme papirruller.

Ved indgangen til trykkerihallen var opstillet et gavebord med en samling papirruller – og der var ikke en eneste ledig plads at finde, da de sidste gæster var ankommet. Blandt gæsterne kunne man tælle mange af byens spidser, samarbejdspartnere fra nær og fjern, venner, bekendte af familien og så naturligvis den nærmeste familie. Der var med andre ord godt fyldt op lige fra talerne begyndte og til den allersidste kop kaffe var drukket.

For Martin Eigenbroth var det en dag fuld af smil, latter og lykkelige øjeblikke. Men det var samtidig også en dag med hastige skridt og korte samtaler, selvom han så gerne ville have talt lidt længere med mange af dem, der denne dag var dukket op for at være med til at fejre de 100 år, trykkeriet har været i familiens eje.

Til gengæld var han godt flankeret af sine forældre, der – på trods af, at de ikke længere står i front for firmaet – denne dag var de bedste ambassadører, en direktør kunne ønske sig. Men for både Lene og Peter Eigenbroth begge var det også en ganske særlig dag – og det særdeleshed set i lyset af, skæbnen såmænd lige så godt kunne have villet det anderledes, påpegede Lene Eigenbroth.

Hun huskede fortællingerne om, hvordan hendes far, drevet af eventyrlyst og udlængsel, havde drømt om at udforske hele verden, men ved et tilfælde endte med at drive familiens virksomhed med avis og trykkeri videre, da hans far gik bort. Udlængslen blev lagt på hylden, mens eventyrene fik lov til at blomstre gennem de opgaver og projekter, han kastede sig over, både i virksomheden, privat og ikke mindst i politik.

Selv havde hun aldrig samme udlængsel, hun hørte til i virksomheden og i Fjerritslev.

– Vi har jo altid boet her bagved, sagde Lene Eigenbroth, der med et smil konstaterede, at både avisen og trykkeriet har været en del af hendes liv lige fra første færd.

Her voksede også Martin Eigenbroth op. Som voksen har han dog valgt ikke at bo i Fjerritslev, men har i stedet bosat sig i det naturskønne Klitmøller sammen med sin familie. Af samme grund har hans børn ikke haft den samme daglige gang i virksomheden, som han selv og hans mor før ham har haft. Og der er heller ingen af sønnerne, der bærer er stærkt ønske om at drive virksomheden videre, når han selv engang vil går på pension – ikke endnu i hvert fald, fortæller Martin Eigenbroth, der dog ikke ser det som en kilde til bekymring – tværtimod.

– De skal selv have lov til at bestemme, hvad de vil, understregede Martin Eigenbroth med et smil og tilføjede lidt skælmsk:

– Jeg skal jo nok også være her i nogle år endnu.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close