Tætte opgør til JBGs klubmesterskab

0
Erik Thomsen slår sit første slag i klubmesterskabet, hvor endte som nr. 2 i A-rækken. ?Foto: Kasper Mølbæk
Lørdag var dagen, hvor JBGs bedste spillere skulle findes. Der var fem rækker der skulle afgøres, men der var kun en spiller tilmeldt i damernes B-række, hvorfor deltageren valgte at trække sig. Men ellers var der A & B række for herrer, A-række for damer og en juniorrække der skulle afvikles. Der var starttider fra klokken 8 lørdag morgen til første runde på 18 huller, hvorefter der var et cut inden anden runde. I A-rækkerne var det slagspil fra scratch, altså uden handicap helt som Pro’erne i fx Made In Denmark, mens juniorer og B-rækken spillede med handicap i stableford.

Dame A-rækken blev reduceret til fire spillere efter første runde, og for damernes vedkommende skulle Lene Tonniesen, Ingrid Thomsen, Anne-Marie Hassing og Kirsten Thorhauge spille yderligere ni huller inden de to bedst placerede kunne findes, så de kunne spille ni hullers hulspil om at klubmesterskabet. Her blev spillet meget lige mellem Lene og Ingrid, der stod helt lige efter de nu i alt 36 hullers spil. De måtte således spille videre hul for hul, indtil en vinder var fundet, hvilket skete efter yderligere fire huller, hvor Lene måtte se sig slået af Ingrid Thomsen, der altså måtte igennem 40 hullers spil inden titlen kom i hus.

Hos herrerne var følgende seks deltagere tilbage i A-rækken til yderligere ni hullers slagspil: Matthias Bodilsen, Erik Thomsen, Oliver Dam Andersen, Freddy Larsen, Claus H. Christensen og Anders Nielsen. Herefter skulle Erik Thomsen og Matthias Bodilsen afgøre klubmesterskabet mellem sig i ni hullers hulspil. Her måtte Erik gratulere Matthias med endnu en klubmesterskabstitel efter 8 hullers spil.

Oliver Dam Andersen var eneste junior deltager, og vandt således helt sikkert, men den unge spiller havde forinden deltaget i A-rækkens 27 hullers slagspil, og var faktisk 3. bedste spiller inden finalerunden, så spillet rækker helt sikkert til et klubmesterskab.

Efter cuttet var feltet i herrenes B-række reduceret til fire spillere; Sten Thomsen, Alex Pedersen, Bendt Fjordbak og Kasper Mølbæk. Her blev det et opgør mellem Alex og Kasper, der havde hhv 31 og 35 point efter de første 18 huller. Alex gik en flot runde med 18 point på anden rundes ni huller, men det rakte ikke da Kasper havde lavet 16 point og dermed endte med to point mere efter de i alt 27 huller.

Dagen sluttede sidst på eftermiddagen med præmieoverrækkelse og et hyggeligt glas i klubhuset, for alle de tilbageværende deltagere og tilskuere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close