Stor opbakning til ildsjæleakademiet

0
Lone Jensen gav ideer og råd til de mange fremmødte. Foto: Flemming Dahl Jensen
Formand for Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg, Helle Bak Andreasen, bød velkommen til Ildsjæleakademiet med aftenens tema “puljer, fonde og den gode ansøgning”. 60 Personer havde meldt sig til, og de repræsenterede mange forskellige foreninger og institutioner i hele Jammerbugt Kommune. Mange ildsjæle havde fundet vejen til Brovst.

Aftenens underviser, Lotte Jensen (indehaver af fundraising firmaet Up Front) gav tilhørerne et spændende input til, hvilke typer af projekter der efterspørges fra bevillingsgivernes side, hvordan man designer et spændende udviklingsprojekt og ikke mindst, hvordan man udarbejder en god ansøgning.

Lotte Jensen gav i sit oplæg mange gode ideer til, hvordan ansøgere skal arbejde med deres ansøgninger for at komme i betragtning til en bevilling med det gode projekt.

En vigtig pointe er, at man ikke skal gå og ruge for længe over en god idé, andre ikke har fået endnu, for det er helt sikkert andre får snart en lignende idé. Fondene er interesserede i nye endnu uprøvede ideer. Når så man har fået den gode idé, skal man finde en fond, hvor man opfylder fondens behov.

For at få solgt sin idé skal man være grundig i sit arbejde og arbejde såkaldte “Unikke Selling Points”, altså hvordan er projektet i overensstemmelse med fondens ønsker, hvordan vil man løse opgaven og hvad er effekterne af projektet.

Samtidig gennemgik Lotte Jensen, hvordan man udarbejder en god ansøgning til fonde med beskrivelse, illustrationer og med budget for finansiering og drift.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close