Sommerfest i Ørebro blev en succes

0
200 mennesker var med til at slutte en fantastisk sommerfest af med fællesspisning i teltet. Privatfoto
Ørebro slog dørene op til en sommerfest af helt særlige dimensioner i den forgangne uge – det var nemlig en sommerfest med plads til alle, med sport i centrum og masser af spændende oplevelser.

Startskuddet gik tirsdag, hvor 50 børn deltog i børnefodboldturnering, der blev spillet volleyball på livet løs og børnene fik chancen for at give den gas på dansegulvet til børnedisko med god musik, lysshow, gratis popcorn og sæbebobler. Tirsdag blev der samtidig åbnet for tombolaen og familierne i Ørebro stimlede sammen for at nyde det gode sommervejr i hinandens selskab.

Onsdag var absolut ikke en dag, hvor man kunne ligge på den lade side i Ørebro – det var ikke kun bentøjet, der skulle i brug, hjernecellerne måtte også på hårdt arbejde, da der blev spillet præmiewhist med fuldt hus. Volleybanen blev brugt flittigt og Fifa-turneringen var i gang. For det unge publikum var der forskellige aktiviteter bl.a. trillebøre ringridning og forskellige spil, der kunne hygges med.

Torsdag aften var endnu en dag i hyggens tegn i Ørebro. Det traditionelle cykelsponsorløbet blev afholdt, hvor årets yngste rytter, Solvej, var bare 9 måneder. Samme dag spillede Serie 6 7-mandsturnering, der blev afholdt med to puljer, hvor der var fire hold i hver pulje – og der blev bestemt ikke lagt fingre imellem undervejs.

Fredag aften stod underholdningen på førsteholdsturneringer med to puljer, hvor FIF gik af med sejren over Tranum, og dermed blev vinderen. Oldboysturneringen endte med Aggersund som vinder og efterfølgende var der grillede kyllinger som smagte herligt. Der var fint besøg fra Sjælland, hvor New Team HanHerred havde valgt at stille op med et holdt i førsteholds turneringen. Sommerfesten blev godt besøgt med 190 spisende gæster.

Lørdag startede med gratis rundstykker, inden startskuddet til havetraktortrækket lød. Forskellige modeller, vægtklasser og aldre kæmpede om trække længst. Over middag startede firmagadetuneringen, hvor der traditionen tro blev kæmpet om æren, mens der blev grinet og hygget på højt plan.

Andersine og Svampe Bob var forbi og dele karameller ud til de yngste, hvilket bragte lykke. En fantastisk uge blev afsluttet med Grisefest, hvor 200 glade mennesker blev bespist.

Byfest i Ørebro var med andre ord et brag af en succes – men det skyldes ikke mindst de mange frivillige, de har hjulpet, støttet og sponsoreret. Tilsammen har alle bidrag, store som små, været med til at sikre, at festen blev helt perfekt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close