Søren Malling i sit livs rolle

0
Søren Malling er hovedpersonen Uffe, psykolog og familieoverhoved, i Henrik Ruben Genz' nyeste film "Gud taler ud". Filmen bygger på Jens Blendstrups selvbiografi og bestseller af samme navn. Foto: Fjerritslev Kino
Den spritnye danske film “Gud taler ud” med Søren Malling i hovedrollen kan opleves i Fjerritslev Kino fra på torsdag 12. oktober.

Filmen bygger på Jens Blendstrups selvbiografiske bestseller af samme navn fra 2004, og instruktøren Henrik Ruben Genz står bag filmatiseringen.

I 1980’erne vokser Jens og hans brødre op i et parcelhus i Risskov. Her regerer familiefaderen Uffe – psykolog og selvbestaltet Gud i slåbrok og underbukser. Men forandringer truer familiefreden, da Uffe sætter sig for at skrive sine erindringer.

Huset fyldes af loyale patienter, der både yder Uffe moralsk og øldrikkende selskab, mens oprøret ulmer på drengeværelserne og mor Gerd Lillian kæmper bravt for at holde sammen på familien.

Men før sønnerne Jens, Thomas og Mikkel kan gøre sig fri af undertrykkelsen og blive voksne, kommer det til et afgørende opgør med “Gud”.

Ud over Søren Malling medvirker svenske Lisa Nilsson som hans kone, og sønnerne spilles af Marcus Sebastian Gert, Mads Langelund og Clint Ruben.

Tirsdag og onsdag i denne uge kan man nå at se den tankevækkende tyske film “Stefan Zweig – Farvel til Europa”, om den østrigske forfatters sidste år i eksil i Sydamerika og New York, hvor han skrev sit livstestamente “Verden af i går”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close