Seniorer på rundvisning

0
Rundvisningen kom omkring det hyggelige område i skoven.Foto: Kasper Mølbæk
Godt 30 seniorer var mødt op på Vesterhavsrock-pladsen, som den hedder for tiden, til en uformel rundvisning.

Fredag aften havde formand Søren Mortensen og pladsansvarlig Niels Trankjær taget sig tid til at vise rundt og fortælle om Vesterhavsrock, til en aldersgruppe, der ikke er den typiske deltager i Vesterhavsrock. Der blev fortalte om det store arbejde bag arrangementet, der blandt andet betyder at der er 350 frivillige i gang fra de fem foreninger der står bag. Historisk set er det stadig Fjerritslev Byfest komité, der nu er kendt som den 13 personer store bestyrelse, der i år afholdte Vesterhavsrock for 19. gang

Under rundvisningen blev der blandt andet fortalt, at der i juicebaren presses ca. 1 ton friske appelsiner samt om udviklingen af arrangementet med nye tiltag hvert år. I år er pladsen i skoven blevet udvidet med flere barer og to kunstnere på skovscenen – Folkeklubben og Thomas Buttenschøn.

Niels Trankjær fortalte om alt det praktiske med sikkerhed på pladsen, der bland andet indebærer, at der skal laves evakueringsplaner, sikres adgang for ambulancer, hyres vagtværn og sågar laves en handlingsplan i forhold til terrorangreb. Alt dette skal være på plads for at bestyrelsen kan få tilladelse til at sælge alkohol og afholde selve arrangementet. Endvidere fortalte han om det gode samarbejde de har med mange af deres sponsorer med hjælp af praktisk art, som fx etablering af egen vandforsyning, el arbejde og lån af materiel. Vesterhavsrock kræver et stort lokalt engagement, og det har der altid været i Fjerritslev.

Rundvisningen sluttede i de frivilliges madtelt, hvor der blev budt på pølser og øl, og hvor der kunne stilles spørgsmål. Søren Mortensen nævnte den lavere pris for pensionister, som var et godt argument for at deltage i koncerten, men flere af de fremmødte mente nu allerede, at de gjorde meget for Vesterhavsrock, ved at passe børnebørn, så forældrene kunne komme til musik på dyrskuepladsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close