Sange ved havet er populært

0
Havbådehuset var fyldt til sidste plads.Foto: Ulla Flintholm
Havbådehuset i Slettestrand fyldt til sidste plads ved sangarrangement

Der var fyldt til absolut sidste plads, da Sange ved Havet afholdt den første sangaften i Havbådehuset i Slettestrand.

Ikke så meget som en paraply ekstra kunne der klemmes ind, og også førstesalen samt køkkenet var i brug til de deltagende.

Per Gregersen bød velkommen og startede på opfordring ud med at spille solo.

I forbindelse med Aggersundbroens 75-års-fødselsdag, har Per Gregersen oversat Sand Kjeldsens originale noder til orkester.

Derfor kunne han, til stor begejstring hos publikum, spille Limfjords-Bromarchen som præludium præcis som den lød til Aggersundbroens indvielse.

Frank Nielsen havde igen tilrettelagt sangprogrammet, der synges efter Han Herred Sangbogen.

Han blev akkompagneret af Johan Svaneborg på violin, Per Gregersen på klaver og Niels Kraghede på harmonika.

Desuden medvirkede Lærke Bertelsen fra Merula Band som solist.

Efter fællessangen kunne der nydes kaffe og kage fra Hotel Sanden Bjerggaard.

Sange ved Havet afvikles i Havbådehuset alle tirsdage i juli måned fra kl. 20 til kl. 21.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close