Sådan får du mest muligt for din gamle bil

0

Er tiden kommet til, at du skal skille dig af med din trofaste, gamle bil – måske på grund af en familieforøgelse, et ændret kørselsmønster eller måske noget helt tredje? Så vil du sikkert gerne have mest muligt ud af handlen, og det klæder vi dig på til i denne artikel, hvor vi har samlet en række gode råd til, hvordan du får den højest mulige pris for din gamle bil.

Få bilen synet

En af de ting, som man bilkøbere er opmærksomme på, når de køber en brugt bil, er selvfølgelig bilens stand. Det er trods alt de færreste, der gider at investere i en gammel og slidt bil, der knap nok kan trille ud over kantstenen. Du kan derfor med fordel rette op på de fejl og mangler, der måtte være, inden du sætter bilen til salg, ligesom skønhedsfejl såsom ridser og buler bør udbedres.

Vil du gerne sikre en så høj salgspris som muligt, kan du i forlængelse heraf sørge for at få bilen synet i en af landets mange synshaller, før du opretter annoncen på DBA, Facebook eller en anden salgsplatform. Her får du både indsigt i bilens mangler, men klarer bilen sig igennem det lovpligtige eftersyn, er det bestemt også noget, der trækker i den rigtige retning ift. salgsprisen. Det betyder nemlig, at køber ikke skal bekymre sig om, hvorvidt bilen ikke kommer igennem eftersynet, og om han/hun skal afholde store udgifter til reparation/vedligehold. Ved at du som sælger sørger for dette, kan du uden problemer forvente en højere salgspris. Du kan finde en oversigt over alle synshaller på tjekbilsyn.dk, som er en online portal for synshaller mv.

Tilbyd ekstraudstyr, eller smid noget ekstra oven i hatten

Selvom køber måske tilsyneladende kun er interesseret i en ny bil, kan du godt være kreativ i din jagt på en højere salgspris. Måske ejer du en GPS eller andet ekstraudstyr, som du i samme forbindelse gerne vil af med, enten for at opgradere eller spare. Tilbyd evt. køber at smide udstyret oven i hatten mod en højere købssum. Andre ting, du kan overveje at inkludere i én samlet handel, kunne være en trailer, autostol, anlæg eller lignende. På denne måde får køber en oplevelse af at få mere valuta for pengene, og du får alt andet lige en bedre pris, som du kan bruge i købet af din nye bil eller noget andet.

En ren og nydelig bil giver en bedre pris

Det sidste tip giver egentlig sig selv. En beskidt, rusten og rodet bil giver ikke det bedste indtryk til en potentiel køber, der i så fald højst sandsynligt vil forsøge at presse prisen ned, idet dette indikerer, at bilen ikke er vedholdt. Med lidt knofedt og et par timers hårdt arbejde kan selve den mest beskidte bil forvandles til et pragteksemplar. Det kan måske virke en smule banalt, men kan faktisk være den bedste investering af dem alle med henblik på at øge din salgspris – og så koster det jo heller ikke alverden at gøre rent.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close