På tur med Opel

0
Autocentralen i Fjerritslev fik fint besøg af 21 Opel veteranbiler fra hele landet.
Historisk Opel Klub Danmark var lørdag 5. august på besøg i Fjerritslev.

Der var i alt 21 veteranbiler på besøg fra det meste af landet, fra Næstved til Ribe og nordpå.

Besøget startede ved Autocentralen i Fjerritslev, hvor Børge Holm lagde lokale til morgenkaffen. Her var der gensyn, og der blev sparket dæk og udvekslet erfaringer.

Efter kaffen gik turen til Slettestrand og Han Herred Havbåde – hvor bådbygning blev studeret på nærmeste hold.

– De var lige startet på et nyt projekt, så det var ikke så meget af fiskekutter at se. Men vi fik set starten på en nybygning. Det var også fin at se opstart af så stort byggeri, og så var der fortælling og rundvisning, beretter Gert Bedsted og fortsætter:

– Så var det naturligt at køre til Thorup Strand og iagttage den nyeste båd, som lige er blevet færdig i Slettestrand. Vi var så heldige, at den lå på stranden, da vi kom derned. Det er noget anderledes at stå ved siden af den og se, hvor stor den i virkelighed er. Der blev brugt nogen tid på at gå rundt og se på stranden og bådene, som de fleste havde set noget af i fjernsynet, slutter Gert Bedsted

Turen gik videre til Klim Fjordholme, hvor fuglehuset blev vist frem. Vejret var så godt, at det var muligt at kikke langt omkring. Der blev fortalt lidt om Vejlerne, og veteranfolket gik tur på gangbroerne. De var meget begejstret for stedet, og selv om mange havde set huset ved hovedvejen, var der ingen der kendte huset på Klim Fjordholm.

Så begyndte sulten at melde sig, og der blev kørt til Fjerritslev igen, hvor det sluttede med hotdogs og kaffe og kage. En rigtig vellykket dag med godt vejr var slut.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close