Ny læge rykker til Fjerritslev

0
Arbejdet med at bringe en ny læge til Fjerritslev er alligevel lykkes. Fjerritslev får en ny fast læge fra årsskiftet. Arkivfoto
Det er alligevel lykkedes at få en ny læge til at rykke til Fjerritslev.

Region Nordjylland har efter genannoncering af ydernumre i Fjerritslev fundet praktiserende læger til at overtage ydernumrene i Fjerritslev.

For tre uger siden kunne Region Nordjylland eller melde ud, at ingen praktiserende læger havde budt på de 7 ydernumre, som regionen havde annonceret i Fjerritslev, Storvorde og Aalestrup. For at løse problematikken var Region Nordjylland klar til at etablere midlertidigt regionalt drevne lægeklinikker for at sikre borgerne lægedækning.

Efterfølgende modtog Region Nordjylland interessetilkendegivelser fra læger med interesse i at byde på nogle af ydernumrene. På den baggrund har regionen gennemført en ny annonceringsrunde med kort tilbudsfrist af ydernumrene i Storvorde, Fjerritslev og Aalestrup.

Regionen har modtaget bud på de tre ydernumre i Storvorde og de tre ydernumre i Fjerritslev. En læge overtager de tre ydernumre i Fjerritslev. I sundhedsloven har der således siden 2014 været mulighed for, at en enkelt læge har eje op til seks ydernumre.

Den vindende tilbudsgiver i Fjerritslev er læge Kenny Birk Bøtcher, som overtager praksis pr. 1. februar 2018 eller umiddelbart herefter.

Regionen har ikke modtaget bud på ydernummeret i lægedækningsområde Aalestrup, hvor der er udmeldt praksisophør af klinikken i Gedsted pr. 1. januar. Region Nordjylland vil videreføre klinikken som midlertidigt regionalt tilbud, mens der bliver arbejdet på en permanent løsning.

Patienterne får direkte besked, når der udsendes nyt sundhedskort.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close