Ny formand for hal

0
Der var fint fremmøde til generalforsamling for Thorup Klim Hallen.Foto: Ulla Flintholm
Det er fremover en ny mand, der skal stå i spidsen for Thorup Klim Hallen.

Det står fast efter der for nylig var generalforsamling i hallen.

Her kunne afgående formand Henrik Agesen fortælle om, at 2016 generelt har været et rigtig godt år for hallen.

Der har været en god og solid økonomi, som har givet bestyrelsen råderum i det daglige til den løbende vedligeholdelse.

Og til at hjælpe med den del, råder hallen nu over en gruppe på ca. 40 frivillige, der møder op, når de bliver bedt om det.

Der har været et driftsoverskud i 2016 på kr. 50.942,- og hallen har en samlet gæld på kun kr. 810.000.

Det var derfor også en tilfreds formand, der kunne fortælle om det kommende arbejde med om- og tilbygningen til hallen.

Jammerbugt Kommune har bevilliget to mio. kr. til projektet, som netop er blevet frigivet, og derfor skal der i 2017 arbejdes videre med det forarbejde, der allerede er lavet i 2016.

Der skal tilbygges cirka 10 meter i hallens nordlige gavl og tilføjes nye omklædningsrum på nordvestsiden af hallen – i alt cirka 400 m2.

– Vi har ikke travlt. Det vigtigste for os er at få alle foreningernes ønsker opfyldt i størst mulig omfang, forklarede Henrik Agesen.

– Hvis økonomien bliver til det, vil vi også gerne etablere en elevator og et legerum til børnene, sagde han.

Hallen skal også i 2017 arbejde videre med projektet Åbne Haller og mulighed for onlinebooking af ledige haltider.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Bjarke Lauersen som ny formand, Karl Otto Damsgaard som næstformand og Finn Hosbond som sekretær.

Henrik Agesen fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Uden for bestyrelsen er Hans Jørgen Nielsen kasserer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close