Nordjyske toner på Strandgården

0
Petra Westra and Her Handsome Guys har ofte spillet for fyldte kirker og forsamlingshuse. ?Privatfoto
Årets anden koncert på på Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter finder sted onsdag den 4. juli klokken 20 og er med gruppen Petra Westra and Her Handsome Guys.

Det er særdeles dygtige lokale kræfter, der slår tonen an denne aften.

Trioen er et nordjysk ensemble, der især gør sig i genrer som country, singer/songwriter og jazz. Der spilles numre af bl.a. Norah Jones, Dolly Parton, Eva Cassidy, Alison Krauss, Elton John og nogle smukke sange på dansk og svensk.

Overordnet gælder det for trioen, at den rummer stor musikalitet samt vægter kvalitet og klang. Trioen lægger en sikker, rolig, men også spændende musikalsk baggrund.

Petra Westra står for sang, guitar og klaver. Petra er et naturtalent, der har en meget karakteristisk og betagende stemme, som udstråler stor glæde og varme. Hun er i stand til, både med sin stemme, sin store musikalitet og sit meget smittende væsen, at fastholde publikums opmærksomhed til fulde.

Jens Hostrup spiller guitar, saxofoner, fløjter, violin og mandolin. Jens går under betegnelsen „multimusiker,“ idet han behersker en lang række instrumenter til fuldkommenhed. Med disse instrumenter og sin store musikalitet tilfører han således musikken en lang række klangfarver og udtryk.

Jesper Bang Pedersen er på kontrabas. Jesper er en meget talentfuld bassist, som med sin meget store musikalitet, får musikken til at svinge i en sådan grad, at det er svært at holde sig i ro.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close