Louise blev fejret i Brugsen

0
Louise Møller kunne fredag fejre 10 års jubilæum i brugsen i Vester Thorup. Foto: Kurt Bering
Brugsuddeler i Vester Thorup, Louise Møller, kunne fredag fejre 10 års jubilæum. Derfor var brugsen for en enkelt dag pyntet op til fest med Louise Møller som centrum for begivenhederne.

Selv undrede Louise Møller sig over, at tiden var gået så hurtigt. På den anden side, når man er i godt selskab, flyver tiden af sted – og det er præcis sådan, Louise Møller har haft det, siden hun kom til Vester Torup efter en karriere i brugsen i Brovst og som souschef i brugsen i Fjerritslev.

Brugsuddeleren i Fjerritslev, Brian Thisted, var oprindeligt den mand, der ansatte Louise Møller – og med den ansættelse har han samtidig fået en kvinde med på holdet, der bliver ved sin post.

– Brian har haft tillid til mig – og så skal jeg også give noget tilbage igen, konkluderer Louise Møller, der holder fast, mest af alt fordi det at være brugsuddeler i Vester Torup for Louise Møller føles som en plads i solen.

– Det handler ikke altid om at flytte rundt, men om at falde til ro, påpeger Louise Møller, der aldrig har drømt om at søge ud i verden efter lykken.

Den har hun fundet her på sin arbejdsplads i Vester Torup og hjemme i Brovst, hvor hun bor med sin mand og deres børn.

– Det er det rigtige for mig, smiler Louise Møller, der også stadig håber på at overbevise sin fireårige søn om, at brugsen ligger for enden af regnbuen – han har allerede fået smag for arbejdet, hvor han i ny og næ med på varetur.

– Men jeg har ikke helt fået ham overbevist. Han vil stadig helst være brandmand ligesom sin far, ler Louise Møller, der godt ved, at det at være brugsuddeler også betyder, at man skal give lidt af sig selv for at lykkes – præcis som hun gjorde i fredags, da hun med et smil tog imod kunderne, der for en enkelt dag var gæster i brugsen.

Og meget tyder på, at de godt kan se frem til at komme forbi igen om et årti.

– Jeg er i hvert fald klar til at tage 10 år mere, fortæller Louise Møller lattermildt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close