Kør sommeren sikkert i møde: 4 gode råd

0

Sommeren har for alvor ramt Danmark, og det betyder godt vejr og for danske bilejere massevis af køreture rundt i det ganske land. I sommermånederne skal du ikke bekymre dig om glatte veje og salt, der skaber rust, men der er dog nogle ting, du bør have styr på for din egen og bilens skyld. I denne artikel kommer vi omkring fire gode råd, som sikrer, at du kører sommeren sikkert i møde.

Gå din bilforsikring efter i sømmene

De fleste ved heldigvis, at det er lovpligtigt med en ansvarsforsikring og en rigtig god idé tillige at forsikre sin bil med en udvidet kaskoforsikring. Der er dog mange, som ikke er opmærksomme på løbende at gå sine bilforsikringer efter i sømmene – både ift. aftalens vilkår og betingelser, men også præmien. Mange danskere vælger at køre på ferie, og her kan det være en rigtig god idé at tjekke op på, hvordan din bilforsikring dækker i tilfælde af uheld på udenlandske veje, men også om der gælder særlige regler ift. forsikring af dit køretøj i udlandet.

Derudover viser talrige forbrugerundersøgelser, at der er forholdsvis mange penge at spare ved at gennemgå sine forsikringer med jævne mellemrum og fx skifte sin eksisterende forsikring ud med en billig bilforsikring. Det er nemt at gøre online på Hey Forsikring, hvor du kan finde de bedste tilbud på billige bilforsikringer.

Sørg for, at teknikken spiller

I løbet af efteråret og vinteren kan din bil have udviklet rust grundet kombinationen af vejsalt og vand. Du kan således med fordel gå bilens undervogn igennem for tegn på rustudvikling, ligesom det også er en god idé at sikre sig, at bremserne og den øvrige teknik fungerer, som den skal. Dette inkluderer blandt andet viskerblade, lygter mv. De mere tekniske dele af bilen bør du dog altid overlade til professionelle.

Styr på dæktryk og –mønster?

Er der én ting, du aldrig bør gå på kompromis med som bilejer, så er det dine dæk. Loven fastsætter en række krav til dækkenes tryk og mønsterdybde, der er vigtige at iagttage, da du ellers går på kompromis med din, dine medpassagerer og andre bilisters sikkerhed. Det er heldigvis ganske nemt at skifte dæk eller sikre det rette dæktryk, hvorfor de fleste kan gøre det selv. Alternativt kan din lokale automekaniker med garanti hjælpe dig i mål, uden at det koster en halv bondegård.

Indvendig og udvendig rengøring

En sommerklar bil er en ren bil – både inde og ude. Rengøring af din bil er ikke kun et spørgsmål om, at bilen skal fremstå præsentabel. Det har i høj grad også betydning for sikkerheden på landevejen. Ved at rengøre spejle og lygter sikrer du, at du kan orientere dig i trafikken, ligesom at andre kan se dig. Indvendigt er det ligeledes vigtigt, at det ikke flyder med ting og sager, der kan forstyrre din kørsel ved at fjerne din opmærksom fra vejen. Gør dig selv og andre den tjeneste at rydde op, inden du ruller ud på vejene.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close