Klims ildsjæle ruller ærmerne op

0
Thorup Klims kvinder - i grønt - spiller i 3. division. For at være med på det niveau, skal der trænes benhårdt. Og det er blandt andet for at efterkommer de ønsker, der er fra brugerne i hallen, at den nu udvides, så der er plads til flere aktiviteter. Arkivfoto: Bo Lehm
Thorup-Klim Hallen er godt på vej til at få den længe ventede tilbygning og renovering.

I den forgangne uge sendte halbestyrelsen projektet i udbud. Dermed vil der inden længe være overblik over, hvornår arbejdet går i gang.

Umiddelbart vurderer formand for bestyrelsen, Henrik Agesen, at man allerede fra foråret vil

Ombygningen tæller – ud over en helt ny tilbygning, der skal sikre, at endnu flere kan dyrke sport i lokalområdet – blandt andet også nye omklædningsrum. Alt i alt løber regningen op i cirka 2,8 millioner kroner, når de frivillige hjælper til, vurderer Henrik Agesen.

For netop det, at de lokale ildsjæle træder til og er klar til at hjælpe, er med til at få projektet til at lykkes.

– I området er der en stærk tradition om at stå sammen om at løfte opgaven, fortæller Henrik Agesen, der peger på, at man tidligere har hjulpet med at grave eller rydde op efter håndværkerne, hvilket nedbringer udgifterne markant.

I bestyrelsen er der en stærk tro på, at budgettet holder, fortæller Henrik Agesen, der samtidig understreger, at hallen på ingen måde vil blive gældsat, hvis det skulle vise sig ikke at blive tilfældet.

– Så må vi ud at søge nogle flere fonde, understreger Henrik Agesen, der er bevidst om, hvor meget hallen betyder for lokalområdet.

Både unge og ældre bruger hallen på ugentligt basis, mens den lokale klubs 3. divisionsdamer træner mere end nogensinde før.

Efter planen vil håndværkerne gå i gang med ombygningen til foråret. Og håbet er, at hallen vil være klar inden næste indendørssæson starter, fortæller Henrik Agesen, der glæder sig til at se hvordan områdets borgere vil udfolde sig i den nyrenoverede hal om et års tid.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close