Karamelkastning og vandkamp på sidste skoledag

0
Der var fantastisk stemning på Fjerritslev Skole, hvor sidste skoledag blev holdt i fin stil. Foto: Kasper Mølbæk
Da afgangseleverne på Fjerritslev Skole fejrede sidste skoledag i onsdags, var det i højt solskin og endnu højere humør.

Dagen startede med fælles morgenmad i skolens kantine, hvor der også blev uddelt nogle titler som “årets….”. Prisuddelingerne blev lavet som et bedre grammyshow, med filmklip om de nominerede personer inden der blev udråbt en vinder i de forskellige kategorier. Filmen og kåringerne fik meget rosende ord af lærerne – dog nok ikke fra vinderen af “årets dårlige kaffeånde”, men alle drillerier var holdt i fin stil.

Efter morgenmaden gik de festligt udklædte elever gennem hele skolen, for at uddele karameller til de ventende yngre årgange. Karamellerne blev ivrigt samlet ind, og brugt i flere af klasserne til at lære om division – og nu var præcision pludselig meget vigtigt, for hvem ville dog snydes for en karamel.

I formiddagspausen var der mulighed for at deltage i en vandkamp, der blev afholdt på fodboldbanerne uden for fritteren. Her kunne alle der havde lyst deltage, og var man gået derop og havde tænkt at man bare ville se på, kunne dette også lade sig gøre, idet alle var meget hensynsfulde, så festdagen kunne afvikles i god stemning. Selv musikken blev der skruet ned for, da et par barslende lærerinder kom med barnevogne for at hilse på deres tidligere elever.

Klokken 10 var afgangselevernes lærere inviteret op på boldbanen til en rundboldkamp, som havde flot. De fremødte lærere gjorde hvad de kunne, men tabte vist alligevel til de yngre og stærkere elever, der dog var klart i overtal. Efter rundboldkampen blev eleverne hentet i bus og kørt til Faarup Sommerland, hvor morskaben kunne fortsætte.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close