Julekoncert på Oxholm med verdenskendte solister

0
Andrea PellegrinI, mezzo-sopran og Jens-Christian Wandt, tenor medvirker ved koncerten. Privatfoto
Traditionen tro præsenterer Jens-Christian Wandt sin julekoncert i Oxholm Kirke på Øland. Det sker 16. december om eftermiddagen.

Julens melodier – solistiske indslag og fællessang, det hele bundet sammen med små historier og anekdoter som giver smil på læben og bringer sindet i julestemning.

Medvirkende: Andrea PellegrinI, mezzo-sopran / Jens-Christian Wandt, tenor & konferencier /Niklas Walentin, violin / Alexander McKenzie, klaver.

Niklas Walentin og Alexander McKenzie medvirker ved julekoncerten.

Til foråret debuterer duoen i New Yorks Carnegie Hall og inden skal de for 2. gang give koncert i Verdens mest prestigefulde kammermusik-sal, Wigmore Hall i London. Engelske BBC har lavet et stort portræt af de to unge musikere, og netop nu er de aktuelle med albummet “Around the world”. I 2015 vandt de både 1. prisen og publikumsprisen ved DR´s kammermusikkonkurrence og i denne sommer var de solister med Verdensballetten på turné gennem Danmark.

Andrea Pellegrini vender tilbage til Oxholm. Hun var solist ved julekoncerten sidste år og betagede publikum med sin varme fyldige mezzosopran. Hun er en af de mest anerkendte og prisbelønnede danske operasangere. Hun har sunget på Det kgl. Teater og Den Jyske Opera. Hun er jævnlig solist med de danske symfoniorkestre, og har sunget med så forskellige navne som Steffen Brandt, Kurt Ravn og Martin Hall. Hun har sunget med Verdensballetten, Kronprinsparrets Kulturprisuddeling, Opera i Rebild, og en lang række koncerter i både ind- og udland.

Jens-Christian Wandt er kendt fra de sidste års julekoncert på Oxholm. Borgmesteren for Frederikshavn har udnævnt ham til ambassadør for Skagen – bl.a. pga hans engagement med Verdensballetten og julekoncerter i Skagen Kirke (kendt fra TV2). Han er fast solist når Kongehuset holder højtideligheder i Holmens Kirke og Christiansborg Slotskirke, han optræder ved Kirkeministerens julekoncert for Folketinget og har udgivet flere album bl.a. Jul i Skagen.”

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close