Hjortdal MTB på tur til Isaberg

0
Dejligt vejr og nyt terræn til deltagere på turen til Isaberg. Foto: Ida Sørensen
Årets klubtur for Hjortdal MTB gik for første gang til udlandet. Klubben, der er en del af Hjortdal Ungdoms og Idrætsforening (HUI), plejer at tage et par tur om året til steder i Danmark. Men sidste år var der tre personer på studietur til Isaberg, som de fleste nok kender som et skiområde. Turen resulterede i at man ville prøve at arrangere dette års klubtur til området, idet man så mange muligheder her for både entusiaster og motionister – og i Hjortdal MTB, skal der være noget for alle uanset alder og niveau.

Turen for de 45 deltagere startede med morgenfærgen fredag til Göteborg, så man kunne blive indkvarteret i 4-mands hytter allerede fredag eftermiddag. Lørdag var der fællesture om formiddagen og om eftermiddagen, hvor klubbens trænere bød sig til som tour-guider. Havde man lyst til at prøve det nye terræn på egen hånd kunne man også det – dog aldrig helt på egen hånd af sikkerhedshensyn. Området har ift. Kollerup og Svinkløv sporene en masse anderledes udfordringer. Alene det at være i et skiområder giver en masse højdemeter, som også gjorde at distancerne skulle kortes af i forhold til den hjemlige kørsel. Klipperne gav også et anderledes underlag, der krævede en anden teknik, hvilket der var rig mulighed for at træne i Isaberg Bike Resort. Turen var også lagt an på hygge og socialt samvær på tværs af de hold der trænes og køres på i klubbens hverdag. Derfor mødtes man i én af hytterne om aften for at udveksle historier og oplevelser fra dagen, men al den friske luft og aktivitet i løbet af dagen, sørgede for at der ikke blev tale om noget “natteroderi”. Søndag var der lige tid til en formiddagstur inden turen atter gik mod Hjortdal og omegn.

Til næste år vil man udvide antallet af mulige deltagere, idet det kun tog 1½ dag at få de 45 pladser besat. Pengene til turen kom dels fra egenbetaling og fra klubben, der bla havde tjent penge ved sommerens Xterra-arrangement i Slettestrand.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close