Hanstholm Rejser fejrer 20 år på hjul

0
Hanstholm Rejsers bus på Unter den Linden i Berlin - i baggrunden ses Brandenburger Tor. Foto: Hanstholm Rejser
Hanstholm Rejser fejrer i år sin 20-års-fødselsdag. Det markerer busrejseselskabet med to særlige ture til destinationer, der altid har været populære rejsemål gennem årene – Berlin og ikke mindst Harzen.

Det bliver ture, ikke kun med oplevelser, men i den grad også med fest og fejring. Selskabet har netop sendt den første bus afsted til Berlin, og til november går Harzen-festbussen afsted. Rejserne er naturligvis til en helt særlig pris. Det fortæller Hanstholm Rejsers direktør Susan Jeppesen.

På jubilæumsrejsen i november bydes der på aftenfest med festmiddag og musik, så gæsterne kan få sig en svingom. På hele turen vil hygge og festligt samvær være omdrejningspunktet.

Susan Jeppesen fortæller, at det har været 20 rigtigt spændende år, hvor rejsebranchen og gæsterne har udviklet sig:

– Når vi ser tilbage, er der sket rigtig meget. Gæsterne rejser mere, og de har prøvet mange ting. Så det stiller også større krav til os om at gøre os umage. Og det er nok vores recept: Vi gør os umage hele tiden, og vi lytter til gæsterne og følger deres behov og ønsker, siger Susan Jeppesen.

Løbende er busserne blevet opgraderet, så firmaet i dag kører med 15 meget komfortable og topmoderne busser, hvilket er et vigtigt parameter for gæsterne.

I 2017 flytter firmaet fra Hanstholm til Thisted – i større lokaler, da pladsen er blevet for trang for både medarbejdere og busser.

I år har Hanstholm Rejser mere end 200 rejser til så forskellige steder som Danmark, Tyskland, Grønland, USA, Spanien, Kroatien, Irland m.fl., og der er alt lige fra traditionelle busture til krydstogter, skiferier, rundrejser og endagsture. I 2015 fik Hanstholm Rejser rejsebranchens pris Danish Coach Award.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close