Gamle traktorer til pløjetræf

0
Der kørtes på rad & række, da ”De Nye Veteraner” holdt veteranpløje dag. Foto: Lars Holmstrand
De nye veteraner holdt veteranpløjedag i lørdags på Finn Bachs mark, der allerede dagen efter blev tilsået. Klubben havde fået indtil 1. maj til at få pløjet de 16 ha jord, så arbejdet skulle gøres færdigt i denne weekends arrangement. Det var ikke noget problem, da der var mødt ikke færre end 42 deltagere op med traktor og plov. I år var der kommet en ekstra klasse til, hvilket gav mulighed for ejere af en klassisk traktor for at deltage. En klassisk traktor er fra 70-80’erne og de falder ofte uden for diverse arrangementer som fx veteranpløjestævner og traktortræk. Derfor var man også glade for at se 6 deltagere i denne klasse. Ud over de klassiske traktorer var der to klasser inddelt efter plovens størrelse i hhv. 12″ og 14/16″. Ud over pløjningen blev der snakket meget om de gamle maskiner, hvordan de skal vedligeholdes og hvem der lige havde den manglende reservedel.

Som noget nyt til dette års arrangement var der blevet lavet en vogn, så publikum kunne køre med ved siden af de arbejdende maskiner, for at tage pløjningen nærmere i eftersyn. Dette indslag blev taget meget godt i mod, især af det yngre publikum. Forplejningen bestod af grillpølser, sandwich, øl og vand som kunne købes og indtages i det opstillede telt.

Dagen blev afviklet med et par deltagere fra Løgstør Pløjerne, der var ganske imponeret over både antallet af deltagere og antallet af tilskuere. derfor blev det aftalt at man fra “De Nye Veteraner” skal hjælpe med at få et lignende arrangement etableret i Løgstør området senere på foråret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close