Gamle håndredskaber blev vist frem på Bratskov

0
Edwin Carstensen har sine gamle redskaber med på Bratskov. Foto: Flemming Dahl Jensen
Torsdag var det sidste gang i år, der var levendegørelse på herregården Bratskov.

60 frivillige har seks torsdage i træk været med til at danne en ramme om, hvordan livet var på en herregård for cirka 100 år siden.

Ugens tema var Edwin Carstensen, som viste noget af sin store samling af gamle håndredskaber.

Mange af dagens gæster kunne fortælle en historie om et eller flere af redskaberne.

– Jeg har altid haft interesse for gammelt håndværk, fortæller Edwin Carstensen.

– og det har altid været interessant at få fortællinger om, hvordan det er blevet brugt.

Det regnfulde danske sommervejr var desværre medvirkende til, at der ikke kom så mange besøgende som det plejer at gøre.

Men alle var enige om at det var godt at ugens aktivitet var inden døre.

– Vi har haft nogle fantastiske dage på Bratskov i år, fortæller tovholder Leo Pedersen.

– Men vejret er ikke hele tiden den bedste medspiller. Regnen har været skyld i at de udendørs stande skulle ind, og det er ikke hele tiden let, for der skal også være plads til publikum.

Nu pakkes tingene sammen, og der overvejes, hvordan den 22. sæson skal foregå i 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close