Frivillige samlede ind til forældreløse børn

0
Der er samlet penge ind til SOS Børnebyernes arbejde. Arkivfoto
Frivillige fra Jammerbugt Kommune fik 6. maj samlet 16.388 kroner ind til forældreløse børn, da SOS Børnebyerne havde den årlige landsindsamling. På landsplan samlede 4.355 indsamlere fire millioner kroner ind til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn.

– Vi er meget glade for danskernes opbakning. SOS Børnebyerne vil gerne sende et stort tak til de frivillige, der rev en dag ud af kalenderen for at hjælpe forældreløse og udsatte børn. Og det er fantastisk at se, hvor mange der prioriterede at støtte SOS Børnebyerne, da en af vores indsamlere bankede på døren, siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne.

At indsamlingsresultatet først er gjort op en måned efter landsindsamlingen, skyldes, at SOS Børnebyerne samler ind anderledes end de fleste andre hjælpeorganisationer for at spare penge.

. SOS Børnebyerne har ikke lokale indsamlingsstationer, hvor man kan hente en tom indsamlingsbøtte og senere aflevere en fuld bøtte. Vi sender indsamlingsbøtten med posten, og indsamleren skal så selv aflevere donationen i en bank. Det er en billigere måde at arrangere en landsindsamling på, og dermed kan vi sikre, at flere penge går til de forældreløse og udsatte børn, indsamlerne er med til at hjælpe, siger Mads Klæstrup Kristensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close