Fødselsdagsmatiné med god stemning og dans

0
Øland Show Band fejrede 1 års fødselsdag med manér. Privatfoto
Øland Show Bands søndagsmatiné – i anledning af orkestrets et års fødselsdag – blev en stor succes med næsten 100 tilhørere. Stemningen var i top blandt publikum hele vejen igennem den næsten to timer lange koncert. Der blev slået takt med både fødder og hænder til de populære evergreens og swingtoner, og undervejs forsynede publikum sig flittigt med kage og drikkevarer fra caféen. Øland Show Band, der stillede op med 16 musikere, (flere er fra Fjerritslev-området) indledte matinéen med otte numre, derefter spillede Den Lille Sextet (musikere fra show band) en halv snes numre, og show band sluttede med otte numre. Som ekstranummer kunne publikum glæde sig over en spontan danseopvisning: Helle G. Petersen og Henrik Jensen fra foreningen Kom og Dans Aabybro gav en flot og festlig prøve på, hvordan man kan danse swing til “To mennesker på en strand”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close