Fantastiske oplevelser i Svinkløv og Slettestrand

0
Man kan blandt andet komme på besøg hos Nordisk Brænderi, smage på de unikke dråber og høre om brænderiets historie. Arkivfoto: Torben Hansen
Eventyrene venter forude, hvis blot man har tid og lyst til at opsøge dem – og i Svinkløv og Slettestrand står man lige nu på spring for at give folk fra nær og fjern de mest fantastiske oplevelser.

Sammen med Visit Jammerbugt har lokale virksomheder og foreningen strikket et unikt program sammen.

Blandt de mange spændende oplevelser i denne uge er blandt andet en vandring langs Slette Å, som foregår i dag, tirsdag, hvor det er gratis at deltage. Turen går mellem Slettestrand og Svinkløv Badehotel. Samme dag er der hestevognstur i Svinkløv Plantage, hvor man kan nyde turen og medbragt kaffe og kage. Vil man med, skal man henvende sig til Feriecenter Slettestrand. Om aftenen byder feriecentret indenfor til et hyggeligt arrangement, hvor man kan smage friskbagte pandekager og nyde en stund med hyggeligt samvær og fællessang.

Onsdag kan man opleve det spændende lokale mikrobryggeri, Nordisk Brænderi, der er kendt for sin unikke gin. Man kan høre den spændende historie om brænderiet, lære om destillationsprocesserne og smage på produkterne. Tilmelding til Nordisk Brænderi. Samme dag er der igen mulighed for at komme på hestevognstur i Svinkløv Plantage, lige som man i Slette Strand Feriecenter byder indenfor til yoga.

Torsdag har man mulighed for tage med Jon Lindberg, kendt fra tv, med ud i vildmarken på bryg-tur. Jon Lindberg og hans medhjælpere åbner dørene til naturens skatkammer af smagsoplevelser, der gennem sig i naturen ved Slettestrand. Der vil blive talt om øl og de mange spændende kombinationer, man kan fremelske ved hjælp af naturens ressourcer. Tilmelding er nødvendig, man kan kontakte Visit Jammerbugt for yderligere oplysninger om turen, der lokker med hygge om bål og masser af gode fortællinger. Turen bliver arrangeret både eftermiddag og aften. Samme dag byder Slettestrand Feriecenter på hestevognskørsel i Svinkløv Plantage.

Lørdag slår Nordisk Brænderi igen dørene op for spændende oplevelser og fortællinger om brænderiets oprindelse og hvordan man fremtryller de unikke dråber. Der er mulighed for at smage på produkterne og få en spændende oplevelse med hjem i bagagen. Tilmelding til Nordisk Brænderi.

Søndag indvies vandreruten fra Tranum til Fosdalen, en tur på 11 kilometer. Tranum Landsbyråd er arrangør for indvielsen sammen med Naturstyrelsen Thy og Jammerbugt Kommune. Tilmelding er nødvendig på www.jammerbugt.nemtilmeld.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close