Fællessang i solnedgangen ved Slettestrand

0
Med "Sange ved havet" er der skabt en sommertradition for fællessang i solnedgangen ved Havbådehuset i Slettestrand. Arkivfoto: Mattias Bodilsen
Igen i år bliver der hver tirsdag i juli kl. 20 lejlighed til at synge fællessang ved Havbådehuset i Slettestrand under overskriften »Sange ved havet«.

Det er sjette sæson, som ni lokale foreninger og institutioner hermed sætter i gang, og hver aften følger det velkendte koncept med en times sang efter Han Herred Sangbogen, som indeholder en bred vifte af elskede sange fra både det nordjyske og det øvrige Danmark – og endda fra hele Norden.

Indimellem krydres programmet af enkelte solonumre, så man kan læne sig tilbage og bare lytte.

Som tidligere år medvirker en række af egnens musikglade folk som forsangere og akkompagnatører. De enkelte aftener er således lagt i hænderne på Niels Kraghede og Johan Svaneborg, Frank Nielsen og Peter Olsen, Anders Moltsen og Gitte Nielsen, Inger Lund Gregersen og Marianne Klausen samt Per Gregersen og Lærke Bertelsen.

Fire hoteller i Slettestrand sponsorerer kaffe og brød, som efter fællessangen sælges til fordel for arrangementet.

Sange ved havet arrangeres af Udvikling Han Herred, Destination Slettestrand-Svinkløv, Han Herred Havbåde, Hjortdal Beboerforening, Hjortdal Menighedsråd, Kulturforeningen Tinghuset, Jammerbugt Kulturskole, Vester Thorup Højskole og Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close