Fælles stand på karrieremesse

0
Jammerbugt gør reklame for sig selv på karrieremessen. Arkivfoto: Henrik Bo
Når Karrieremessen i Aalborg skydes i gang tirsdag 6. marts, så deltager Jammerbugt Kommune og Vækst Jammerbugt sammen med de to private virksomheder konsulentvirksomhed, mySupply ApS og Migatronic Automation, på en stor fællesstand.

Dagsordenen er at profilere Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted for højtuddannede fra blandt andet Aalborg Universitet og få denne gruppe til at overveje private virksomheder såvel som kommunen, når de kigger efter job.

– På messen markedsfører vi Jammerbugt Kommune helt overordnet som geografisk sted samtidig med, at vi fortæller, at kommunen er en spændende arbejdsplads, hvor der er brug for mange forskellige typer af kandidater, fortæller borgmester Mogens Gade.

På messen kommer Vækst Jammerbugt med specifikke ønsker og behov fra private virksomheder som studiejobs, praktikpladser og samarbejdsprojekter. Et tiltag, der er med til at skaffe flere studerende til det lokale erhvervsliv.

mySupply ApS er én af landets førende konsulentvirksomheder med produkter og ydelser inden for e-handel i offentligt og privat regi, integrationsopgaver, samhandel og udveksling af elektroniske forretningsdokumenter. mySupply har medvirket i udviklingen af den elektroniske faktura, og virksomheden har mange små og store virksomheder blandt referencerne.

Migatronic Automation A/S er et datterselskab i Migatronic-koncernen, som er en af Europas førende inden for udvikling, produktion og salg af svejsemaskiner. Migatronic Automation konstruerer og leverer konkurrencedygtige svejseautomatiseringsløsninger med fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten hos kunderne, som typisk er metalforarbejdende virksomheder i Danmark og Skandinavien. Migatronic Automation er vinder af Innovationsprisen “Tag Fat” i Jammerbugt Kommune 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close