Et aktivt Tinghus

0
Bestyrelsen fra venstre Per Gregersen, Niels Kraghede, Alex Højmose, Palle L. Nielsen, Ulla Mølbak, Rene Hjørnet Jensen. Jette Sørensen var fraværende. Foto: Per Gregersen
Kulturforeningen Tinghuset i Fjerritslev afhold for nylig årsmøde.

I sin beretning kunne formand Per Gregersen fortælle om et særdeles aktivt år. Hele 160 møder, koncerter og arrangementer var der afholdt i Tinghuset i 2017. Hertil kommer den daglige undervisning af elever i Kulturskolen som også bidrager til liv i huset.

I kulturforeningen er man glade for, at så mange har taget huset til sig og benytter det i det daglige.

Siden renoveringen i 2013 er aktivitetsniveauet steget og steget. Et af årets højdepunkter var koncerten med Peter A.G m/band i oktober. Koncerten var totalt udsolgt i løbet af kort tid så det er ikke sidste gang vi kommer til at arrangere koncerter med store kendte navne. Desuden er kammermusik koncerterne meget populære ligesom de månedlige sangaftner med skiftende lokale musiker og under ledelse af Niels Kraghede og Jette Sørensen også trækker fuldt hus hver eneste gang. Foreningen har også indviet et lille museum med spændende effekter fra arresten og retsvæsnet og vi har modtaget et stort antal lokalhistoriske billeder fra Fjerritslev, som nu pryder væggene i stuen og gangarealer.

Tinghuset opnåede et tilskud fra SE Nyfors-fonden på hele 75.000 kr. til nyt lydanlæg i retssalen. Lydanlægget har siden været flittigt brugt og har i den grad øget vellyden og den positive oplevelse som publikum og musikere får ved koncerterne i den smukt restaurerede retssal.

Kasserer Palle L. Nielsen kunne berette om tilfredsstillende resultat samt en betydelig fremgang af medlemsantal. Bidraget fra medlemmerne er af stor betydning for driften og aktiviteterne i Tinghuset.

Flere af bestyrelsesmedlemmerne var på valg og kun Jesper Lauridsen valgte ikke at modtage genvalg. I stedet blev Ulla Mølbæk, som til daglig underviser på Fjerritslev Gymnasium, valgt ind på posten som sekretær.

Bestyrelsen består således nu af formand Per Gregersen, næstformand Rene Hjørnet Jensen, kasserer Palle L. Nielsen, Jette Sørensen, der er ansvarlig for sangaftner mm. sammen med Niels Kraghede, som også er en del af bygningsudvalget sammen med Alex Højmose. Ulla Mølbæk er valgt som sekretær.

Kommende arrangementer i Tinghuset er koncert med Ghita Nørby og Lars Hannibal 19. september, kammermusikkoncert med trio med slagtøj fra Aalborg Symfoniorkester 9. november. Billetter kan købes hos Rene’s Vin og Grønt i Fjerritslev.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close