En ny æra for 3F Midtfjord

0
3F Midtfjords formand Lene Haugbølle og næstformand Lindy Mortensen ved Østergade 33 i Fjerritslev, hvorfra der er adgang til afdelingen nye kontor via indgangen hos NORDJYSKE i Fjerritslev. ?Privatfoto
3F Midtfjord i Fjerritslev gik torsdag den 3. maj ind i en ny æra, da afdelingen åbnede sit nye kontor på adressen Østergade 33, st., hvor der er indgang hos NORDJYSKE.

Fagforeningen har siden 1975 haft til huse på adressen Jernbanegade 1. Dengang var navnet SiD Fjerritslev, men via fusioner – først med andre lokale SiD-afdelinger og siden med Kvindeligt Arbejderforbund – skiftede afdelingen navn til 3F Midtfjord.

Fra 1992 var Lindy Mortensen formand for SiD i Fjerritslev. Siden 3F Midtfjord blev dannet, har Lindy Mortensen varetaget posten som første næstformand.

Bestyrelsen for 3F Midtfjord med formand Lene Haugbølle, 3F Midtfjord, og næstformand Lindy Mortensen i spidsen er glade for det nye hjemsted i Fjerritslev, et kontorlokale med adgang til køkken og toilet. Det nye kontor er lejet af Agesen El.

– 3F Midtfjord har den erklærede strategi at være til stede i lokalområdet, så medlemmerne ikke har langt til deres fagforening, siger Lene Haugbølle.

– Vi har således kontorer i Løgstør, Nibe, Aars og Fjerritslev. Nogle spørger, hvorfor vi har fire kontorer i en tid præget af effektive teknologiske løsninger. Svaret er, at vi ønsker at være tæt på vore 4200 medlemmer. Hertil kommer, at vi også i vid udstrækning hjælper medlemmerne med diverse elektroniske indberetninger, som det kan være svært for mange at finde ud af, fortæller hun.

Lindy Mortensen understreger, at 3F Midtfjord lægger stor vægt på, at også afdelingens medlemmer nord for fjorden har kort afstand til et velfungerende servicekontor.

– Vort kontor i Fjerritslev er velbesøgt. Det berettiger til, at vi fortsætter med de nuværende ugentlige åbningstider mandag kl. 09.00-12.00 og torsdag kl.13.00-17.00, pointerer Lindy Mortensen.

– Medlemmerne kan således også fremover få information på både det faglige og A-kasseområdet. Tilmed kan vi holde samtaler med ledige og afvikle andre møder på kontoret i Fjerritslev, fortæller han.

3F Midtfjord har pr. 1. maj afhændet sit gamle domicil på Jernbanegade 1 til selskabet NF2018ApS ved Palle Breinholt, Fjerritslev. Bygningen er på cirka 525 kvadratmeter.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close