En cykeltur for det gode liv

0
24 børn fra hele Jammerbugt Kommune deltager i ”Cykeltur for det gode liv”, der har det mål at give børnene en succesoplevelse ud over det sædvanlige - de skal cykle hele vejen til København og bliver dermed en stor oplevelse rigere, godt støttet af voksne ildsjæle, der brænder for sagen. Undervejs i træningen har børnene knyttet nære venskaber og bevist overfor sig selv, at de har styrken til at gøre det, de beslutter sig for. Arkivfoto: Lars Pauli
Vi har alle brug for at have et mål at stræbe efter i tilværelsen. Med det som udgangspunkt, har Familiestøtten Jammerbugt Provsti, Hobro Julemærkehjem og Familiecenter Jammerbugt sammen med 20 frivillige startet et projekt, hvor 24 børn skal cykel til København fra Jammerbugt.

Børnene startede med cykeltræningen i slutningen af april sammen med frivillige fem steder i Jammerbugt Kommune. Træningen kulminerede i weekenden den 16. og 17. juni, hvor der var fælles træningslejr på Ønskeland, Øland. Her var der fælles træning og teambuilding.

Nogle af børnene har gået på Julemærkehjemmet i Hobro, og for at fastholde de gode vaner der fik der, er det vigtigt at holde sig aktiv, når de kommer hjem fra opholdet. De øvrige børn er også børn, som gerne vil sætte sig et mål med at bevæge sig mere og opbygge et godt selvværd. Endelig vil de gerne være gode eksempler for deres kammerater og vise, at alle kan klare en cykeltur til København, hvis man kæmper for det. Og det har de til fulde gjort gennem de seneste to måneder, hvor børnene i fællesskab har lagt flere hundrede kilometer bag sig på landevejene i Jammerbugten.

Onsdag den 4. juli er den store dag, hvor børnene sammen med de voksne, der har støttet og trænet dem, får lov til at vise, hvilken jernvilje, de har, når starten for det lange løb går fra Trekronerskolen.

Borgmester Mogens Christen Gade kommer for at give børnene gode ord med på vejen på turen mod København. I første omgang går turen til Hobro, hvor børnene cykler 65 kilometer på en enkelt dag. Turen til København er planlagt til at tage fire dage og afsluttes med en tur i Tivoli på turen sidste dag, hvor børnene er inviteret til at spise i Tivolis restaurant, Grøften, inden de søndag vender hjem til Jammerbugt Kommune en stor oplevelse rigere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close