Drøm om eget værksted blev til bragende succes

0
Kenneth Holst-Pedersen og Rene Bech etablerede Fjerritslev Autoteknik for knap et år siden - det viste sig, at der var netop et marked for et værksted som dette. Foto: Claus Søndberg
Det var en drøm, der blev virkelig, da Rene Bech og Kenneth Holst-Pedersen for knap et år siden sammen kunne slå portene op til deres helt eget værksted, Fjerritslev Autoteknik. 24. juni har det et års jubilæum – og det har vist sig, at drømmen ikke blot var et luftkastel – de to har sammen banket en virksomhed op, der ikke blot kom flyvende fra start, men også har vist sig at være et koncept, der holder hele vejen.

At det skulle gå så let, var der dog ingen af de to, der virkelig havde regnet med. Men de havde drømt den samme drøm om at blive selvstændige og en eftermiddag over en kop kaffe blev de enige om, at det var nu og at de ville være sammen om at stable virksomheden på benene.

For Rene Bech og Kenneth Holst-Pedersen er der ingen tvivl – selvom deres gamle jobs som arbejdsmodtagere var gode og gav masser af arbejdsglæde, så er det helt unikt at være selvstændig. Også selvom det koster rigtig mange timer i værkstedet og måske nok flere, end makkerparret og deres familier i første omgang havde regnet med.

Men den professionelle og håndværksmæssige glæde ved at gøre et godt stykke arbejde og have fod under eget bord er med til at give teamet den energi, der skal til – og kundekredsen vokser konstant.

I starten var det primært venner og bekendte, der kom forbi – og tilsammen har Rene Bech og Kenneth Holst-Pedersen en ganske betragtelig kreds af bekendte, venner og familie, som i dag bruger værkstedet. Men det er ikke længere kun dem, som kommer. Gode priser og effektivt og godt håndværk har spredt budskabet og sikret, at ordrebogen ikke på noget tidspunkt løbet så tør, at de rent faktisk kan nå at afspadsere al det overarbejde, de ville have oparbejdet, hvis de sad i et almindeligt job.

Igennem de forgangne måneder været så travlt hos Fjerritslev Autoteknik, at de ikke kan nøjes med kun at være to mand på arbejde. Der skal skiftes dæk, repareres biler. Netop det at reparere på brugte biler og sælge dem videre er et stort set uopdyrket marked i Fjerritslev, fortæller Rene Bech, der egentlig godt kan undre sig over, at det er tilfældet.

Værkstedets brugte biler bliver ofte købt på Sjælland, fortæller Rene Bech, der oplever, at de rigtig gode brugte biler – hvilket måske kan overraske – er en del billigere østpå end vestpå.

Men det handler ikke kun om brugte biler, reparationer og nye dæk til dytten i værkstedet – her er også tilgang til den nyeste state of the art, når det kommer til teknik og nye biler.

Virksomheden har fået et system, der gør, at ejerne af de nye biler, man har service på, kan ringe direkte op til værkstedet, hvorefter man på værkstedet kan koble sig op på bilen og undersøge, hvad der er galt, hvis der for eksempel opstår motorproblemer. Og det giver absolut både bilejere og værksted en håndsrækning, når det kommer til at træffe en beslutning om, hvorvidt bilen skal hentes på ladvogn eller kan køres til værkstedet for at blive repareret for det problem, computeren har fundet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close