Crazy Daisy får en make-over

0
Beachtemaet får max gas på Crazy Daisy i Fjerritslev. Foto: Niki Larsen
Crazy Daisy i Fjerritslev får netop nu en total makeover indvendig. Efter diskoteket i årevis har været lidt Captain Morgan-brunt var det på tide at sadle om, fortæller Niki Randbøll Larsen fra Crazy Daisy i Fjerritslev.

– Der skal ske noget nyt – nyt på væggene og nyt tema, fortæller Niki Randbøll Larsen.

Efter planen skal diskoteket stå færdigt på fredag. I weekenden nåede man et godt stykke, men er endnu ikke helt i mål – men resultatet bliver helt formidabelt, lover Niki Randbøll Larsen.

– Der bliver beachtema i den ene ende af baren og bytema i den anden, fortæller han.

I øjeblikket har han ekstra god tid til at give den en skalle på diskoteket. Efter at have arbejdet som post i over 20 år, har Niki Randbøll Larsen valgt at sige op.

– Da jeg var færdig med gymnasiet i 1998 begyndte jeg som postbud. Egentlig var det meningen, at det skulle være ind til jeg fandt på noget andet – men så blev jeg hængende, fortæller Niki Randbøll Larsen, der synes, at tiden er moden til at sadle om.

Men hvad tiden i stedet skal bruges på, ved han ikke – endnu.

– Det finder jeg nok ud af, siger Niki Randbøll Larsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close