Borgmestre talte Nordjyllands sag

0
De to borgmestre fortalte om flere aktuelle debatpunkter.Privatfoto
TIL KAMP for Nordjylland var overskriften mandag aften 30. april i Sport og Kulturcenter Brovst, hvor borgmestrene Arne Boelt (S) og Mogens Christen Gade (V), der sammen udgør formandskabet for KKR (Kommunekontaktrådet for de 11 kommuner i Region Nordjylland) mødtes for at tale om landsdelen.

Salen var pyntet med materiale fra Socialdemokratiet og Venstre i Jammerbugt Kommune, som samarbejdede om denne begivenhed.

Formand for Brovst Venstrevælgerforening, Erik Løvind Andersen, bød velkommen til forsamlingen på 60 personer. Derudover fremhævede han det værdifulde i at være medlem af en politisk vælgerforening, hvor man både kan få god indsigt og indflydelse på udviklingen i kommunen.

Ledsaget af PowerPoint-tekster fortalte Arne Boelt og Mogens Christen Gade på god og humoristisk vis om arbejdet i KKR og det gode samarbejde mellem de nordjyske kommuner og regionen.

Under kaffepausen var der også mulighed for at hilse på Henrik Jørgensen, der er Venstres lokale folketingskandidat og Morten Klessen, der er Socialdemokratiets lokale EU-kandidat.

Derefter var der lejlighed til politisk debat, hvor Arne Boelt og Mogens Christen Gade svarede på spørgsmål fra salen – lige fra ulve og vindmøller til taxaordning, udligningsreform og den tredje Limfjordsforbindelse.

Formand for Socialdemokratiet i Jammerbugt kommune, Mary-Ann Sørensen rundede en fin aften af ved at opsummere aftenens væsentlige emner og takke de to borgmestre for en særdeles kompetent indføring i det værdifulde samarbejde i Kommunekontaktrådet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close