Bogbussen til træf i Aalborg

0
Bogbusser linet op på Honnørkajen Foto: Jytta Eriksen
Bøger på hjul, mobile biblioteker, eller slet og ret – bogbusser. Med skinnende fælge og brølende dieselstinkende hestekræfter asede og masede bogbusser fra hele landet sig i weekenden ind i hjertet af Aalborg, hvor der blev slået lejr på havnen ved Honnørkajen – og så var Bogbustræf 2018 i gang!

Dér stod de linet op langs molekanten på Honnørkajen, de 14 busser fra kommuner fra alle landets hjørner og lod sig beundre, mens solen strålede om kap med lakken på de flot malede og fantasifuldt dekorerede busser fra nær og fjern – ja, selv fra Tyskland havde en enkelt bus gjort den lange vej!

Og snakken gik, for bogbusfolk er stolte af deres køretøj, og altid klar med samtlige detaljer om deres grej – så der blev sparket dæk og sammenlignet tal fra de mindste til de største detaljer, mens både fagfolk og interesserede gæster fik svar på alt mellem himmel og jord.

Og, skønt lille af størrelse, så fik Jammerbugtens bogbus mange beundrende kommentarer med på vejen, både med hensyn til bussens indretning og udseende. For dét var gæsterne enige om : En lille lilla bogbus er ikke sådan at overse i landskabet!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close