Børn på ridelejr

0
Der lyttes til instruktioner. Privatfoto
38 børn fra Han Herred Hestesportsklub har trænet færdigheder

Der har været stor aktivitet i og omkring faciliteterne hos Han Herreds Hestesportsklub på Gøttrupstrandvej.

38 børn og unge har været på sommerlejr fra lørdag til torsdag, og yderligere 10 var med fra onsdag til torsdag.

Ud over deltagerne på lejren har der været masser af frivillige til at hjælpe med op- og afsadling, sørge for mad og være nattevagter.

Børnene har reddet en til to gange om dagen i forskellige discipliner, bl.a. spring, TREC, ponygames og ture i terræn.

Desuden har alle deltagere været på tur til Helgstrand Dressage i Uggerhalne, hvor der blev vist rundt på det flotte sted. Her blev der også fortalt om hestene og om træningen, og desuden så deltagerne på ridelejren mange af de meget dygtige ryttere ride.

Lejren bød også på en striglekonkurrence, hvor et hold dommere bedømte, hvor flotte hestene var lige som udstyr og sikkerhed også blev kontrolleret.

Udover aktiviteter med hestene har der været besøg i svømmehallen i Fjerritslev, været spillet rundbold og masser af kort, og der har været nusset med kattekillinger.

Den sidste dag sluttede med en springkonkurrence for alle deltagere, og herefter var der oprydning, udmugning, hygge og klargøring til aftenens store højdepunkt – sommerfesten.

Til festen samledes 180 medlemmer af klubben med familier til en hyggelig aften som afslutning på både ridelejr og sæson.

Den nye sæson begynder i starten af august, fortæller Trine Henriksen fra klubben.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close