Benny overdrager sit tømrerfirma til Jørgen

0
Foto: Kim Dahl HansenFrederikshavn - Fredag og lørdag er der dømt Robin Hood-dage på Knivholt, hvor der er et mylder af aktiviteter i form form for totalteater med hesteshow, riddere røvere.Fredag er det for inviterede fra kommunens skoler - lørdag for alle
Benny Andersen, indehaver af Hjortdal Tømreren, har valgt at overdrage sit firma til Tømrerfirmaet Jørgen Steffensen.

– Jeg har valgt at overdrage det til Jørgen, fordi jeg kender ham og ved, at han gør et godt stykke arbejde, fortæller Benny Andersen, der også har trukket på Jørgen Steffensen gennem den seneste tid, hvor han har oplevet at blive stadig mere plaget af gigt.

– Jeg kan ikke rigtig være med mere, fortæller Benny Andersen med et lille smil.

Det er vemodigt at skulle lukke et kapitel og endegyldigt se i øjnene, at livet som tømrer er slut. Men gigten gør, at han ikke kan det samme, som han kunne før i tiden.

– Det med at kravle rundt på tagene er slut, siger Benny Andersen.

Og selvom det er vemodigt at sige farvel til erhvervet og dermed også et væld at trofaste kunder, så går verden ikke under – heller ikke selvom han endnu ikke har et helt fast greb om, hvad fremtiden præcist skal bryde på.

– Det finder jeg såmænd nok ud af, smiler Benny Andersen, der i stedet hæfter sig ved, at han lukker døren til livet som selvstændig tømrer med ro i sjælen.

Ved at overdrage firmaet og dermed også sin kundekreds til sin gode ven og tidligere kollega, Jørgen Steffensen, ved han, at der er styr på sagerne – og at hans kunder kan være mere end tilfredse med den afløser, der står til at hjælpe dem i årene fremover.

– Jeg kender Jørgen tilbage fra da jeg blev udlært, smiler Benny Andersen og ser på Jørgen Steffensen, der faktisk var den svend, der var ansvarlig for at udlære ham.

Sammen falder de straks i snak om, hvordan det var, dengang de arbejdede side om side og deres venskab udviklede sig – for selvom de i princippet har været konkurrenter, så har de altid i alle årene først og fremmest været venner.

Derfor er Benny Andersens beslutning om at overdrage sit firma også en ganske særlig sag for Jørgen Steffensen – og vel at mærke en opgave, han absolut ikke tager let på, fortæller Jørgen Steffensen, der glæder sig til kunne hjælpe dem, der tidligere ringede til Benny Andersen, når stort eller småt skulle repareres eller bygges.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close