Aften om afrikansk vandprojekt

0
12. april er det muligt at høre om vandprojekt i Burundi. Privatfoto
Han Herred Rotary Klub har i 2013 og 2014 gennemført et vandprojekt i Burundi, der er et lille afrikansk land.

Erik Tornøe, der også deltog i planlægningen af projektet i 2013 og2014, har været i Burundi i marts måned for dels at planlægge det nye projekt og dels at følge op på det tidligere projekt.

Torsdag 12. april vil han fortælle om projekterne i Brovst baptistkirke, ligesom han vil fortælle om mødet med tre studerende, som Rotary klubben støtter økonomisk, så de kan få en videregående uddannelse. Endelig vil han fortælle om en bil, der afsendes fra Aalborg 15. april. Bilen skal anvendes til sygetransport og fyldes inden afsendelsen bl.a. med 8 sportstasker med trøjer, som “strikkedamerne” i baptistkirken har fremstillet.

I 2018 er der planlagt et nyt vandprojekt i den nordlige del af Burundi indenfor en budgetramme på 600.000 kr.

Projektet vil medføre rent, ledningsført drikkevand til ca. 7.500 personer, to helseklinikker og tre skoler, fortæller Erik Tørholm.

Han Herred Rotary Klub bidrager i samarbejde med Baptistkirken i Danmark med 75.000 kr. Restfinansiering sker ved samarbejde med 3 andre klubber og forskellige Rotary fonde.

Projektet foregår i nøje samarbejde med de lokale myndigheder fra planlægningen til drift af det færdige anlæg. Når projektet er færdigt vil det medføre øget frihed til at passe land- og havebrug og for børnene til at passe deres skolegang. Arbejdet udføres af frivillig lokal arbejdskraft og af ansatte lønnede lokale specialister. Vandforbrug betales af brugerne efter opkrævning, og indtægterne skal sikre systemets vedligeholdelse og evt. udbygning. Ud over vandforsynings anlægget undervises i bestyrelses arbejde, vedligeholdelse og hygiejne. Vandforsynings systemet forventes at have en levetid på mere end 50 år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close