Afslutning med mesterskab og overnatning

0
Fælles velkomst og information inden klubmesterskaberne afvikles. Foto: Jimmy Kristensen
Sæsonen rinder ud for Fjerritslev Svømme Klub og sædvanen tro har de afholdt klubmesterskaber og dertil også tilbudt en overnatning i Idræts Center Jammerbugt.

Søndag mødte der en masse svømmere ind til årets klubmesterskab. Der var her en god mulighed for at vise, hvad de havde lært i løbet af sæsonen. Helle Spliid Frederiksen var løbsleder og startede alle heat med god præcision, da hun har deltaget i mange stævner gennem tiden. Der var 6 tidtagere, som dygtigt tog tid på svømmerne, så de kunne få den rigtige tid på deres diplom.

Der var diplom til alle deltagerne og medaljer til de svømmere, der fik de bedste tider.

Undervejs var der frugt og saftevand til svømmerne, så de kunne få fyldt depoterne op til næste heat.

Den følgende weekend var der mulighed for at få nogle hyggelige og aktive timer sammen for alle deltagerne på FSKs børnehold.

I forbindelse med afslutningen var der fælles overnatning. De 70 deltagere kom klokken 17 og fik pakket deres madrasser, dyner og nattøj ud, så det var på plads, når det var sengetid. Der blev leget i hallen og der blev læst op fra bl.a. Sebastian Kleins dyrebøger. Senere fik de lækre madpandekager i vandrehjemmets spisesal, og det var et menuvalg der faldt i børnenes smag. Men helt fyldt op var deltagerne nu ikke, for da der blev stillet et bord frem, med kager, boller, chips og snegle, som nogle forældre havde sørget for, kunne der alligevel godt klemmes noget mere ned.

Deltagerne var “dejligt trætte” efter de mange timers leg og sjov i hallen, så der var stille omkring 22.30 tiden. Den tidlige søvn betød til gengæld at de unge mennesker var tidligt friske, så allerede kl 6 næste morgen, var der masser af liv i de fleste. Mange nåede at få en tur i svømmehallen inden morgenmaden kl 8.30, så selv de mest energiske børn var kørt godt trætte, da de blev afhentet St. Bededag klokken 10 om formiddagen.

Herefter var der kun mandag og tirsdag tilbage i sæsonen 2017/2018, hvor der var fri leg på programmet og mulighed for forældrene til at gå i vandet sammen med børnene.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close