Åbent hus og nye maskiner i Hannæs Hallen

0
Har du lidt dårlig samvittighed over ikke at få trænet nok? Så er der ingen undskyldning for at blive hjemme, når Hannæs Hallen slår dørene op til åbent hus for alle - tag din nabo med under armen og vær med, når der deles gratis klippekort ud til to ture i motionscentret med masser af hygge og sjov. Arkivfoto: Martin Damgård
Hannæs Hallen har fået helt nye maskiner i motionscentret og det bliver om formiddagen 22. september fejret med åbent hus og gavekort til to gratis træninger til alle, der kommer forbi.

Det fortæller Henrik Munch, der til daglig har ansvaret for hallen og har været med til at sørge for, at de nye maskiner er kommet i hus i Hannæs Hallen.

– Der er to nye motionscykler, to løbebånd, to crosstrainere og noget styrkeløftudstyr, fortæller Henrik Munch, der glæder sig til at invitere både nye og rutinerede brugere af motionscentret indenfor.

Maskinerne er dog ikke kommet til helt af sig selv, det har krævet lidt arbejde at finde sponsorer til dem – men det er lykkedes, fortæller Henrik Munch, der er glad for al den støtte, man har modtaget.

– Vi har fået støtte fra Hunstrup-Østerild Sparekasse Fond og Velux Fonden, fortæller Henrik Munch, der bestemt synes, at folk bør tage sig til til at tage forbi – ikke mindst fordi de ikke kun får lov til at prøve de nye maskiner til åbent hus under kyndig vejledning af både bestyrelse og instruktører, men man får også to gratis træninger med i købet.

– Dem, der kommer, får udleveret et klippekort på to gratis prøvetimer, fortæller Henrik Munch, der håber at se rigtig mange den 22. september.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close