Bodil Lildholdt Rytz arrangerer workshop fra 2. til 4. juli for både børn og voksne. Arkivfoto: Martin Damgård
Dukkemager Bodil Lildholdt Rytz arrangerer fra 2. til 4. juli en spændende workshop for både voksne og børn, når hun slår dørene op til sit sprudlende dukkemagerværksted ved Fjerritslev.

I værkstedet kan man lære at lave sine egne teaterdukker – og det bliver bestemt ikke kedeligt. Workshoppen er for alle voksne og alle børn fra 8 år, der har lyst til at fordybe sig i dukkemagerkunsten – at kreere egne teaterdukke, hvad enten de skal være til pynt eller til brug i eget lille hjemmeteater.

– Jeg glæder mig til at tage imod en flok glade og forventningsfulde mennesker – børn som voksne, der modigt tør træde indenfor i dukkemagerens værksted, hvor selv en ussel pind kan blive til noget stort, hvor diverse garn og stoffer pludselig bliver levende, og hvor “Kejserens nye klæder” er rejst “Langt-bort-istand”, siger Bodil Lildholdt Rytz.

Bodil Lildholdt Rytz har efterhånden mange års erfaringer indenfor både det at fremstille dukker, at undervise og være igangsætter.

– Det har altid været mig en fryd at se, når det lykkes at bryde grænser hos deltagere. Fantasien får frit løb. Kreativiteten blomstrer og udfolder sig i et hav af diverse materialer. Her opstår en hel særlig fordybelse og et sjældent nærvær, der automatisk tager over hos både hos store og små ved berøringen og indlevelsen i dukkemagerkunstens eventyrlige univers, fortæller Bodil Lildholdt Rytz.

På workshoppen får deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med flere typer dukker lige fra fingerdukker og sokkedukker til store stokdukker.

– Jeg giver også bud på hvordan man med enkle midler kan fremstille sit eget lille hjemmeteater, fortæller Bodil Lildholdt Rytz.

Man kan deltage blot en af dagene, to dage eller alle tre dage. Kan man ikke nå at deltage i workshoppen i juli, vil der være en workshop igen 1. til 3. august.

Tilmelding en god idé, da der er begrænset antal pladser. Der er flere oplysninger om forløbet på teatrets hjemmeside: guldlok.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close