122 Fjerritslev-studenter dimitteret

0
Smilene var store på den sidste dag som elever på Fjerritslev Gymnasium. Foto: Mattias Bodilsen
Gymnasiets glassal var torsdag 28. juni fyldt med stolte forældre, bedsteforældre og søskende til de unge mennesker fra studenterårgangen 2018, som på denne solskinsdag havde allersidste skoledag på Fjerritslev Gymnasium.

Studenterne fik hilsener og taler fra rektor Bjarne Edelskov Nielsen, vicerektor Anders Krogh, som berettede om årets gang på gymnasiet, bestyrelsesformand Mogens Christen Gade og rektor på handelsgymnasiet på EUC Nordvest Mette Skydt Bjørndal.

Årets elevtale blev leveret af student Signe Skjærbæk Holm, som i skoleåret der er gået, har fungeret som elevrådsformand på gymnasium. Signe Skjærbæk Holm var desuden en af modtagerne, da der i løbet af dimissionen blev uddelt en række legater fra det lokale erhvervsliv.

Som traditionen byder, sluttede eftermiddagens program med plantning af årgangstræet, der sammen med træer fra tidligere årgange danner en fin allé på arealet foran gymnasiet. Træplantningsopgaven var lagt i hænderne på årets første kvindelige student, Camilla Henriette Mortensen, og den sidste mandlige af slagsen, Mathias Roum Krobath Olesen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close